Random Chaos blev født i 2008, efter at medlemmerne alligevel havde spillet sammen i forskellige konstellationer i en årrække under navnet “Nevermind”.
Det nuværende setup er (fra venstre mod højre):
Michael Pedersen (rhythm- & leadguitar)
Mads Barsballe (bas, backing vocals)
Davy F. Jensen (drums, backing vocals)
Michael F. Jensen (rhythm- & leadguitar, keyboard og backing vocals)
Michael Aarhus (leadsinger)
Mads og Michael havde et samarbejde i Beatles-cover bandet “Daytripper” – mens Davy havde travlt i Nevermind. Der ligger ret mange livejobs bag orkesteret i vidt forskellige sammenhæng. Der er spillet alt fra heavyrock til kirkekoncerter, backing til skuespil og korarrangementer. Efter at medlemmerne var blevet imponeret over Michael Aarhus’s indsats til Toftlund Open Air, var beslutningen om at tilføje en leadsanger nem at tage. Nyeste medlem er Michael Pedersen på guitar, der har en solid liveerfaring fra flere forskellige bands bl.a. Jack Action.
Som udgangspunkt er Random Chaos et rock cover band – dog vil vi gerne undgå at spille helt de samme numre, der ligger i standard repertoiret hos de fleste coverbands. Til gengæld vil du – som lytter – måske glædes over, at høre kendte numre, som ikke er spillet til døde af alverdens coverbands. Vi har også for vane at tage kendte popnumre, og smide dem en tur gennem rockmaskinen, hvilket kan give overraskende resultater – både for publikum og band 🙂